Gammeldags Æbletærte fra landet
Efteråret på gården giver farver i landskabet, de brune blade falder til jorden og tempoet bliver mere langsomt på gården.
I denne tid bader vi i æbler, for det er nu æbletræerne for alvor giver, og det kræver sin mand eller kvinde at få has på høsten inden den forgår. Så hvad gør man?
Man laver da selvfølgelig en gammeldags æbletærte, ligesom de gjorde på landet for år tilbage. Et sikkert, lækkert og lunt hit, som giver ren Bedstemor And stemning i huset.
Ønsker du at tærtedejen får purpurfarve - brug da purpurmel fremfor vild hvedemel
Selve opskriften
Til ca 4 personer
Du skal bruge
150 g Vild Hvedemel eller fin Purpurhvede
100 g smør
75 g flormelis
1 æg
En knivspids salt
6 store æbler
2 spsk kanel
1 godt nip vanillepulver fra Social vanilla
3 spsk sukker
evt. 40 g mandler el
40 g revet marcipan
Creme fraiche el. flødeskum
1.Æblefyld
Fjern kærnehuset og skær æblerne i både. Vend dem i en skål m. kanel, vanilje og sukker. Sæt skålen til side.
1. Tærtedej
Smørret smuldres i en skål, med mel, flormelis, æg og salt. Saml dejen til den er ensartet og læg den på køl i 30 min.
3.Saml herligheden
Smør din tærteform med smør. Rul den kolde tærtedej ud, så den passer ned i din tærteform. Si nu væsken fra æblerne fra, og fyld de råsyltede æbler i tærteformen.
Drys evt. med hakkede mandler el revet marcipan.
4.Bagning
Bag tærten ved 185 grader over/under varme i midten af ovnen til den er gylden, ca. 35-40 min.
Nyd den lune tærte med kold creme fraiche el flødeskum pisket med lidt vanilje.

